Tyngdebamse ved demens og Alzheimers: ro og tryghed

En tyngdebamse ved demens kan give noget enkelt: noget blødt og velkendt at holde om. Ved demens, og også ved Alzheimers, forandrer meget sig: hukommelsen, hverdagen og måden, man oplever verden på. Ordene bliver nogle gange sværere, mens behovet for nærhed og noget at holde fast i bliver ved.

I denne artikel kan du læse, hvorfor berøring og tryghed stadig betyder noget, hvordan en tyngdebamse kan hjælpe ved uro, hvilken bamse der passer, hvordan du bruger den sikkert derhjemme eller i plejen, og hvad du som familie eller fagperson skal være opmærksom på.

Hvorfor berøring og tryghed stadig betyder noget ved demens

Selv når hukommelsen svigter, er følelsen der stadig. En hånd på armen, et varmt tæppe, noget blødt på skødet: berøring er en af de første måder, vi føler os trygge på, og ofte en af de sidste, der bliver. Netop når det bliver sværere at tale, kan det at mærke være en måde at holde kontakten på.

Mange mennesker med demens søger efter noget at holde fast i. De piller ved et ærme, tager fat i en pude eller går uroligt rundt. En tyngdebamse kan imødekomme det behov: den er blød, føles solid og bliver liggende, hvor du lægger den. Nærm dig dog altid personen roligt og forfra, så berøringen ikke føles som et chok eller en trussel.

Selv når hukommelsen svigter, er følelsen der stadig.

Sådan genkender du uro ved demens

Uro kan se forskellig ud fra person til person. Tegn, som familier og plejere ofte nævner:

• at gå uroligt frem og tilbage eller hele tiden ville rejse sig;
• at pille ved tøj, tæpper eller stolen;
• mere uro sidst på eftermiddagen eller om aftenen;
• spænding omkring personlig pleje, måltider eller en ændring i dagen;
• at lede efter noget eller nogen uden at kunne sige hvad.

Oplever du, at uroen tager til eller ændrer sig, så tal altid med egen læge, demenskoordinatoren eller plejeteamet. Nogle gange er der en fysisk årsag, for eksempel smerter. I den hollandske retningslinje for ældrelæger om uro ved demens (Verenso) står der, at man først ser efter den slags årsager. Derefter nævnes blandt andet musik, berøring som håndmassage og personcentrerede aktiviteter. En tyngdebamse står der ikke i.

Sådan kan en tyngdebamse hjælpe ved demens

En tyngdebamse ved demens er en blød bamse med ekstra vægt, som du lægger på skødet eller i armene. Vægten giver et roligt, jævnt tryk og noget velkendt at holde om. Mange familier og plejere oplever, at personen sætter sig et øjeblik. Det er et hjælpemiddel til ro og nærhed, ikke en behandling.

• Noget at holde fast i. Urolige hænder får noget blødt at holde om.
• Forudsigelig. Vægten føles ens hver gang, også når dagen er uforudsigelig.
• Velkendt. For mange vækker en bamse genkendelse: at passe på noget, at have noget tæt på.
• Et øjeblik af kontakt. At se på bamsen eller holde den sammen kan give et roligt øjeblik af samvær.

Der findes forskning i dybt tryk, især med tyngdedyner. Tyngdebamser ved demens er der endnu kun forsket lidt i. Læs mere i dybt tryk: hvad siger forskningen?

En tyngdebamse ved Alzheimers

Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens: omkring 70 procent af mennesker med demens har Alzheimers. Alt i denne artikel gælder altså også for en tyngdebamse ved Alzheimers. Det afgørende er ikke diagnosen, men hvad personen synes er rart i øjeblikket.

Øjeblikke, hvor en tyngdebamse kan hjælpe

Om eftermiddagen og aftenen

For mange mennesker med demens er slutningen af dagen svær. Et fast øjeblik med bamsen på skødet, dæmpet lys og rolig musik kan hjælpe med at afslutte dagen i ro.

Ved personlig pleje eller en forandring

Bad, påklædning, et nyt ansigt eller en flytning til plejehjem kan give spænding. Noget velkendt i armene kan så give tryghed.

Ved besøg

Ved du ikke helt, hvad du skal sige? At holde bamsen sammen eller tale om den kan være en blid start på et besøg. Leder du efter flere idéer til at gøre noget sammen? Læs om aktiviteter til demente.

Et nyt sted

Ved en indlæggelse eller en flytning er meget nyt. En personlig bamse føles den samme overalt og kan tage lidt af hjemmet med.

En personlig bamse føles den samme overalt og kan tage lidt af hjemmet med.

Sikker brug ved demens

• Personen skal altid selv kunne skubbe bamsen væk eller flytte den.
• Læg den på skødet eller i armene. Læg den ikke på brystet af en, der ligger ned, og aldrig på ansigtet eller halsen.
• Brug den altid frivilligt, aldrig til at holde nogen i ro eller fastholde dem.
• Hold øje, især i begyndelsen, og vær opmærksom på tegn på ubehag, varme eller åndenød.
• På et plejehjem: tal altid med plejeteamet, og ved fysiske gener med lægen.
• Giv helst én bamse pr. person, og rengør den med en fugtig klud. En Hugsback har ikke et aftageligt betræk.

Sådan introducerer du en tyngdebamse

1. Tilbyd den roligt. Lad personen først se og mærke den, for eksempel på bordet eller ved siden af sig i sofaen.
2. Se på reaktionen. Tager personen den op, aer eller krammer den? Eller bliver den skubbet væk? Følg det, du ser.
3. Start kort. Et par minutter på skødet på et roligt tidspunkt.
4. Gentag på faste tidspunkter. Så kan bamsen blive en velkendt del af dagen.
5. Del det, der virker. Fortæl plejeteamet eller familien, hvornår bamsen ser ud til at gøre godt, så alle gør det samme.

Hvilken bamse passer til en person med demens?

Vælg en bamse, der føles blød, ikke er for stor og ikke har løse dele. En Hugsback er ca. 45 cm, vejer 2 kg og er fyldt med fine glasperler, der er fordelt over hele kroppen. Ofte fungerer et dyr, der vækker genkendelse, bedst: Elefanten er trofast, Skildpadden er rolig, Hunden føles velkendt, og så er der Hesten. Er du i tvivl om, hvorvidt 2 kg passer, så se efter, om personen selv kan løfte bamsen og lægge den fra sig.

Tyngdebamse, almindelig bamse eller aktivitetsmuffe?

• En almindelig bamse eller dukke er let og blød. Rar at ae, men den giver intet tryk.
• En aktivitetsmuffe er en strikket muffe med knapper og løkker til urolige hænder. Den giver noget at lave, men kun lidt vægt.
• En tyngdebamse kombinerer noget blødt at holde om med en rolig vægt på skødet.

Hvad der passer, er forskelligt fra person til person. Prøv roligt, og se på reaktionen.

Til pårørende

At passe en, der har demens, kræver meget. Også for dig kan et pusterum med en tyngdebamse gøre godt: ti minutter i sofaen, hvor du ikke skal noget. Flere idéer finder du i egenomsorg og små pusterum. Læs også om en tyngdebamse i plejen og til pårørende.

Ofte stillede spørgsmål om en tyngdebamse ved demens

Hjælper en tyngdebamse ved uro hos personer med demens?

Mange familier og plejere oplever, at personen falder mere til ro med noget blødt og tungt at holde fast i. Det er et hjælpemiddel til ro og nærhed, ikke en behandling. Tal altid med lægen eller plejeteamet, hvis uroen tager til.

Er en tyngdebamse også egnet ved Alzheimers?

Ja, på samme måde som ved andre former for demens: frivilligt, på skødet eller i armene, og sådan at personen selv kan skubbe den væk.

Er en tyngdebamse sikker for ældre?

Ja, hvis personen selv kan skubbe bamsen væk, den ligger på skødet eller i armene og ikke på brystet af en, der ligger ned, og brugen er frivillig.

Må man bruge en tyngdebamse på et plejehjem?

Det kan man godt, i samråd med plejeteamet. Aftal, hvornår og hvordan bamsen bruges, og giv helst én bamse pr. beboer.

Er 2 kg ikke for tungt for ældre?

For mange ældre er 2 kg let at have på skødet. Se altid efter, om personen selv kan løfte bamsen og lægge den fra sig.

Hvordan rengør man bamsen?

Med en fugtig klud. En Hugsback har ikke et aftageligt betræk. Læs sådan rengør du en tyngdebamse.

Til sidst

Ved demens kan noget lille betyde meget. En blød bamse at holde om, en velkendt vægt på skødet, et roligt øjeblik sammen. Ingen løsning, men noget at holde fast i. Se alle tyngdebamser, eller læs mere om ro og genkendelse ved demens.