Dyb trykstimulation: hvad er det, og hvad siger forskningen?

Dyb trykstimulation er et fast, blødt tryk på en stor del af kroppen, som ved et kram eller under en tung dyne. Mange kender følelsen af, at sådan et fast, forudsigeligt tryk kan give ro. Et kram, når du er ked af det, en varm dyne en kold aften, en, der holder dig i hånden.

I denne artikel kan du læse, hvad dybt tryk er, hvor idéen kommer fra, hvad forskningen siger og ikke siger om det, og hvordan du kan bruge det i hverdagen med en tyngdebamse. Ærligt og uden løfter.

Hvad er dyb trykstimulation?

Dyb trykstimulation, også kaldet dybt tryk eller på engelsk deep pressure, er et fast, men blødt tryk, som du mærker over en større del af kroppen. Tænk på et fast kram eller vægten af en tyngdedyne. I modsætning til let berøring, som kildren, er dybt tryk roligt og forudsigeligt.

Dybt tryk sættes i forbindelse med fornemmelsen af din krop i rummet: det, dine muskler, sener og led mærker. Mange oplever, at fast tryk flytter opmærksomheden ned i kroppen og giver en følelse af at have noget at holde fast i.

Søger du på "dyb trykstimulation", lander du nogle gange hos dyb hjernestimulation (DBS). Det er noget helt andet: en medicinsk behandling, hvor en læge placerer elektroder i hjernen. Denne artikel handler kun om tryk udefra, på kroppen.

Eksempler på dybt tryk i hverdagen

• et langt, fast kram;
• at blive pakket ind i en dyne eller ligge mellem bløde puder;
• en tyngdedyne over dig;
• en tyngdevest eller en tung pude på skødet, for eksempel hos en ergoterapeut eller i skolen;
• en tyngdebamse på skødet, mod maven eller i armene.

Ergoterapeuter kombinerer ofte dybt tryk med "tungt arbejde": at skubbe, trække, løfte og klatre. Det giver også masser af input til muskler og led.

Dybt tryk som terapi eller dybt tryk derhjemme?

I ergoterapien bruges dybt tryk nogle gange som en del af en behandling, for eksempel ved sansebearbejdning. Det sker med vejledning fra en fagperson. En tyngdebamse derhjemme er noget andet: et enkelt hjælpemiddel til ro og komfort, ikke terapi. Har du brug for hjælp til sansebearbejdning, angst eller søvn, er en ergoterapeut, din egen læge eller en psykolog den rette at tale med.

Hvor kommer idéen fra?

Den mest kendte historie er Temple Grandins, en amerikansk professor med autisme. Allerede som barn opsøgte hun fast tryk. Senere byggede hun en "hug machine": to bløde, polstrede plader, der med en luftpumpe, hun selv kunne styre, giver et jævnt tryk på begge sider af kroppen. Idéen fik hun, da hun så, hvordan køer faldt til ro i en fiksationsboks. Siden er dybt tryk ofte blevet nævnt i forbindelse med sansebearbejdning. Først med tyngdedyner og tyngdeveste, senere også med tyngdebamser.

Hvad siger forskningen om dybt tryk?

Det meste af forskningen handler om tyngdedyner. Tre eksempler, som vi selv har læst igennem:

• Mullen og kolleger (2008) lod 32 voksne bruge en tyngdedyne. 63% fortalte bagefter, at de følte sig mindre angste. Det var et lille, indledende studie, der især handlede om, hvorvidt dynen var sikker.
• Ekholm og kolleger (2020) lavede et randomiseret studie med 120 voksne med søvnløshed og en psykisk lidelse som depression, ADHD eller en angstlidelse. Den ene gruppe sov i fire uger under en kædedyne på 8 kg, den anden under en let dyne på 1,5 kg. I gruppen med den tunge dyne havde 42% bagefter næsten ingen søvnproblemer, mod cirka 4% i kontrolgruppen.
• Spruit og Schulte (2023) gennemgik det studie i det hollandske Tijdschrift voor Psychiatrie. Deres konklusion: hos psykiatriske patienter med søvnløshed er det værd at prøve, fordi der er få bivirkninger, men der er brug for mere forskning.

Det, vi endnu ikke ved

• Studierne handler om tunge dyner, ikke om bamser.
• Deltagerne vidste som regel, om de havde en tung dyne. Det gør resultaterne mindre sikre.
• Det handler ofte om, hvad folk selv oplevede, og om små grupper.

Hvad betyder det? Det viser, at mange oplever dybt tryk som beroligende. Tyngdebamser er der endnu kun forsket lidt i. Derfor siger vi: en tyngdebamse kan hjælpe dig med at finde ro, men det er ikke en bevist behandling. Mere om, hvad brugerne selv mærker, kan du læse i hjælper en tyngdebamse virkelig?

Berøring, kram og nærhed

Berøring er en af vores første måder at kommunikere på. En baby falder til ro i armene på en forælder; voksne søger et kram, når det går imod. I forbindelse med berøring nævnes ofte oxytocin, det såkaldte kælehormon. Om en tyngdebamse har nogen indvirkning på det, er ikke undersøgt, så det lover vi ikke.

Det særlige ved en tyngdebamse er, at den giver noget at holde fast i, uden at der behøver at være andre til stede. Om aftenen, når du er alene, efter en svær samtale eller i en periode med savn. Den erstatter ikke mennesker, men den kan give en varm følelse af nærhed.

Tryghed i alle livets faser

Nærhed, forudsigelighed og varme rutiner er vigtige hele livet. For børn kan en velkendt bamse give tryghed ved overgange, som at starte i skole eller sove ude. Voksne søger støtte i travle eller ensomme perioder. Og for ældre kan noget blødt at holde fast i give genkendelse og ro, også uden mange ord.

Berøring er en af vores første måder at kommunikere på.

Også uden diagnose

Dybt tryk nævnes ofte i forbindelse med autisme, ADHD eller særlig sensitivitet. Nogle med autisme eller ADHD oplever dybt tryk som rart, andre netop ikke. Læs mere om sansetryk ved autisme og om en tyngdebamse ved ADHD.

Men du behøver ikke en diagnose for at have brug for ro. Studerende under eksamenspres, forældre med en fyldt kalender, mennesker der ikke kan slippe tankerne om aftenen: alle kan have glæde af et øjeblik med noget at holde fast i.

Sådan bruger du dybt tryk med en tyngdebamse

1. Vælg et roligt øjeblik. Ved de første tegn på spænding, som en høj vejrtrækning eller spændte skuldre, eller som et fast ritual efter skole, efter arbejde eller før sengetid.
2. Skru ned for indtrykkene. Sæt dig, skru ned for lyden, og læg telefonen væk.
3. Læg bamsen, hvor det føles rart. På skødet, mod maven eller brystet, eller tæt ind til dig i armene.
4. Pust længere ud, end du trækker vejret ind. Mærk vægten, og lad skuldrene falde ned.
5. Bliv siddende i 5 til 15 minutter. Start kort, og byg op, hvis det føles godt.

Vil du gøre det til en fast øvelse? Kombiner det med en af disse afspændingsøvelser. Med børn: tilbyd bamsen roligt, lad barnet se og mærke den først, og tving ikke noget. En tyngdebamse skal altid være frivillig og rar.

Mærk vægten, og lad skuldrene falde ned.

Hvorfor en tyngdebamse på 2 kg?

En Hugsback vejer 2 kg, er ca. 45 cm stor og er fyldt med fine glasperler, der er fordelt over hele kroppen. Derfor mærker du trykket tydeligt, men kan stadig selv løfte den, flytte den og tage den med. En bamse dækker en mindre del af kroppen end en dyne, og den passer også ind i dagtimerne: i sofaen, ved skrivebordet eller på farten. Læs mere om hvor tung en tyngdebamse skal være, eller se alle tyngdebamser.

Sikker brug

• Egnet fra 3 år, ikke til babyer.
• Du skal altid selv kunne flytte bamsen. Læg den aldrig over ansigtet eller halsen.
• Stop, hvis det føles for tungt, for varmt eller trykkende.
• Vær forsigtig ved vejrtrækningsproblemer, svær muskelsvaghed eller tilstande, hvor tryk er ubehageligt eller usikkert, og tal i så fald først med en læge eller ergoterapeut.

Nysgerrig efter, hvad tyngde kan gøre for dig? Læs om fordelene ved en tyngdebamse og en tyngdedyne.

Ofte stillede spørgsmål om dybt tryk

Hvad er dyb trykstimulation helt præcist?

Et fast, jævnt tryk på en større del af kroppen, som ved et kram eller under en tyngdedyne. Mange oplever det som beroligende.

Er dybt tryk det samme som dyb hjernestimulation?

Nej. Dyb hjernestimulation er en medicinsk behandling med elektroder i hjernen. Dybt tryk er tryk udefra på kroppen, for eksempel med en dyne eller en bamse.

Er dybt tryk videnskabeligt bevist?

Der er forsket i tyngdedyner, hvor mange deltagere følte sig roligere eller sov bedre. Det er ofte små studier, og tyngdebamser er der endnu kun forsket lidt i. Det er altså ikke en bevist behandling.

Er en tyngdebamse det samme som terapi med dybt tryk?

Nej. Terapi med dybt tryk foregår med vejledning fra en fagperson. En tyngdebamse er et hjælpemiddel til ro og komfort i hverdagen.

Hvor længe skal man bruge en tyngdebamse ad gangen?

Start med 5 til 15 minutter. Et par korte stunder om dagen føles for mange rarere end én lang.

Sænker en tyngdebamse kortisol?

Det er ikke undersøgt. Kortisol kaldes ofte stresshormonet, men der er ingen forskning, der viser, at en tyngdebamse sænker dit kortisol. Det, mange til gengæld oplever, er, at de lettere finder ro.

Til sidst

Dybt tryk er i virkeligheden noget helt menneskeligt: følelsen af et fast kram. Forskning med tyngdedyner viser, at mange oplever det som afslappende, men det er ikke et mirakelmiddel og ikke en erstatning for behandling. En tyngdebamse giver den følelse af tryghed i en blød form, du kan tage med. Bamsen der krammer dig tilbage, til de øjeblikke, hvor du har brug for det.

Kilder: Mullen, B. m.fl. (2008). Exploring the safety and therapeutic effects of deep pressure stimulation using a weighted blanket. Occupational Therapy in Mental Health, 24(1). · Ekholm, B. m.fl. (2020). A randomized controlled study of weighted chain blankets for insomnia in psychiatric disorders. Journal of Clinical Sleep Medicine. · Spruit, J.R. og Schulte, P.F.J. (2023). Verzwaringsdekens voor insomnia bij patiënten met psychiatrische aandoeningen. Tijdschrift voor Psychiatrie, 65(4).