Roligt hjørne: sådan indretter du et stille sted at lade op

Efter en travl skoledag, en fyldt arbejdsuge eller en fødselsdag fuld af larm kan hovedet løbe over. Et roligt hjørne derhjemme giver dig eller dit barn et fast sted at lade op: et hjørne eller et rum, hvor der er stille, blødt og forudsigeligt.

I denne artikel kan du læse, hvordan du indretter et roligt hjørne, hvad du gør med lys, lyd, farver og materialer, hvad der hører til i en rokasse, og hvordan du bruger stedet, så det føles som en invitation og aldrig som en straf.

Hvad er et roligt hjørne eller et stille rum?

Et stille rum med få sanseindtryk er et roligt sted, hvor dine sanser kan få en pause: dæmpet lys, lidt lyd, bløde farver og så få ting som muligt. Du bruger det til at lade op efter en travl dag eller til at komme overstimulering i forkøbet. Derhjemme kan det være et helt rum, men et roligt hjørne er ofte nok.

Alle kan blive overstimulerede, men det ses oftere blandt andet ved autisme, ADHD, migræne og efter en hjerneskade.

Et roligt hjørne, også kaldet et rohjørne eller et pusterum, er en lille udgave af det: et fast sted i hjemmet, hvor du kan gå hen, når det bliver for meget, eller for at forhindre, at det bliver for meget. Læs mere om at genkende overstimulering og finde ro igen.

Sådan indretter du et roligt hjørne i 6 trin

1. Vælg et roligt sted væk fra gennemgangen, og afgræns det med en reol, et forhæng eller et telt.
2. Dæmp lyset med en varm lampe, der kan dæmpes, og mørklægningsgardiner.
3. Dæmp lyden med et tæppe, gardiner og puder, og læg høretelefoner klar.
4. Gør det roligt for øjnene: bløde farver og ting i lukkede skabe eller kurve.
5. Lav en blød rede med en sækkestol, puder og et plaid.
6. Fyld en lille rokasse, og aftal sammen, hvordan I bruger stedet.

Vælg det rigtige sted

Et separat rum er dejligt, men ikke nødvendigt. Se især efter, hvor der naturligt er roligt i hjemmet.

• Væk fra gennemgangen. Ikke ved hoveddøren, fjernsynet eller køkkenet, men i et hjørne, hvor ingen behøver at gå forbi.
• Afgrænset. En reol, en skærmvæg, et forhæng eller et legetelt gør stedet genkendeligt og giver en følelse af læ.
• Kun til ro. Ingen lektier, ingen skærme og ingen vasketøjskurv.
• Valgt sammen. Lad dit barn være med til at bestemme stedet, farverne og hvad der skal være der. Så bliver det virkelig hans eller hendes sted.

For voksne fungerer det på samme måde: en stol ved vinduet med et plaid, et hjørne af soveværelset eller en niche på loftet. Bliver du hurtigt overstimuleret, fordi du opfanger meget, så læs også om at være særligt sensitiv og finde ro. Er dit barn autistisk eller meget sansefølsomt, så læs også om sensorisk tryk ved autisme.

Lys, lyd og farver: mindre er mere

• Lys: vælg varmt lys, der kan dæmpes og ikke flimrer. En lille lampe eller en lyskæde med varmt lys virker ofte bedre end en skarp loftslampe. Mørklægningsgardiner eller et rullegardin giver ekstra ro.
• Lyd: sluk fjernsynet og apparater i nærheden. Et tæppe på gulvet, gardiner og puder dæmper lyden. Høretelefoner med støjreduktion eller ørepropper hjælper mod lyde, du ikke kan slukke for.
• Farver: hold dig til bløde nuancer som beige, lysegrøn, lyseblå eller lysegrå. Undgå skarpe farver og urolige mønstre. To eller tre farver er nok.
• Ting: lidt på væggene, intet der blinker eller bevæger sig, og legetøj i et lukket skab eller en kurv.
• Duft: ingen stærke dufte fra luftfriskere eller rengøringsmidler. Frisk luft er ofte det rareste.

Blødt og behageligt: en siddeplads eller en rede

Den, der er overstimuleret, har ofte lyst til at gøre sig lille: krybe sammen, putte sig, mærke noget omkring sig. Giv plads til det.

• en sækkestol, store gulvpuder eller en madras på gulvet;
• et blødt plaid eller tæppe af et stof, der føles rart, som bomuld eller uld;
• et legetelt, en hængestol eller en pudehule til den, der gerne gemmer sig lidt;
• materialer, som dit barn selv kan lide. Ikke alle bryder sig om fleece eller kradsende uld, så lad dit barn mærke og vælge.

Den, der er overstimuleret, har ofte lyst til at gøre sig lille: krybe sammen, putte sig, mærke noget omkring sig.

Hvad skal der i en rokasse?

En rokasse er en kasse eller kurv med ting, der hjælper med at falde til ro. Hold den lille og overskuelig, og stil den altid samme sted.

• høretelefoner eller ørepropper;
• noget at pille ved, som en stressbold, en klump modellervoks eller et fidgetlegetøj;
• en blød eller tung bamse at holde om;
• en tegning til at farvelægge og farveblyanter;
• en billedbog eller lydbog;
• et kort med en åndedrætsøvelse, som "dufte til blomsten, puste lyset ud";
• til voksne: en notesbog eller en varm cardigan.

Skift en gang imellem noget ud. Det, der hjælper i dag, virker måske mindre godt om et par måneder.

En tyngdebamse i dit rolige hjørne

Mange børn og voksne griber efter noget at holde om, når de er overstimulerede. En tyngdebamse kan så være et rart holdepunkt. En Hugsback vejer 2 kg, er cirka 45 cm stor og er fyldt med fine glaskugler, der er fordelt over hele kroppen. På skødet eller mod maven føles det som et blødt, fast kram. Mange oplever det som noget at holde fast i: dine hænder har noget at gøre, og din opmærksomhed går et øjeblik til det, du mærker, i stedet for til alt omkring dig.

Til børn er en tyngdebamse egnet fra 3 år. Lad dit barn selv tage den og selv lægge den fra sig, læg den aldrig over ansigtet, og brug den aldrig til at holde et barn i ro. Læs mere om en tyngdebamse til dit barn eller se alle tyngdebamser.

Sådan bruger du det rolige hjørne: inviter, ikke straf

Et roligt hjørne virker kun, hvis det føles trygt. Derfor er det aldrig et strafsted eller en time-out. Den, der sætter sig der, vælger det selv.

1. Introducer stedet på et roligt tidspunkt. Ikke midt i et raserianfald.
2. Inviter, send ikke væk. Sig "Skal jeg gå med dig hen til dit rolige hjørne?" i stedet for "Gå hen i dit hjørne."
3. Lav husregler sammen. For eksempel: den, der sidder i hjørnet, får lov at være i fred. Ingen spørgsmål, ingen skærme, og du må gå ud, når du vil.
4. Bliv i nærheden, hvis der er brug for det. Små børn vil ofte gerne have, at du bliver. Det er nok at sidde stille ved siden af dem.
5. Brug det også forebyggende. Et fast roligt øjeblik efter skole eller arbejde forhindrer ofte, at hovedet løber over. Sådan passer hjørnet også ind i en fast dagsrytme for dit barn.
6. Gå selv foran med et godt eksempel. Vis, at du også selv tager et roligt øjeblik en gang imellem. Så bliver det noget helt almindeligt i jeres familie.

Fylder overstimulering meget i din eller dit barns hverdag, så tal med din egen læge eller sundhedsplejersken.

Et roligt hjørne virker kun, hvis det føles trygt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et roligt hjørne?

Et stille sted med så få sanseindtryk som muligt: dæmpet lys, lidt lyd, rolige farver og få ting. Du bruger det til at lade op eller til at komme overstimulering i forkøbet.

Hvordan indretter man et roligt rum til et barn?

Vælg et roligt hjørne, dæmp lyset, dæmp lyden med tæpper og puder, hold farverne bløde, og gem legetøjet væk i lukkede skabe. Lad dit barn være med til at vælge, hvad der skal være i hjørnet.

Kan soveværelset være det stille rum?

Det kan det godt, især hvis der ikke er meget plads. Hold så soveværelset roligt med mørklægningsgardiner, lys, der kan dæmpes, og legetøj i lukkede skabe. Har I pladsen, er et separat hjørne i stuen dejligt. Så kan dit barn lade op i løbet af dagen uden at gå i seng, og soveværelset forbliver et sted at sove.

Er et roligt hjørne det samme som en time-out?

Nej. En time-out er ofte ment som en straf. Et roligt hjørne er et trygt sted, som dit barn selv vælger, eventuelt sammen med dig.

Kan en voksen også bruge et roligt hjørne?

Helt sikkert. En stol med et plaid, høretelefoner og noget blødt at holde om er for mange voksne en rar måde at lande på efter en travl dag.

Til sidst

Et roligt hjørne behøver ikke være flot eller stort. Det handler om et sted, der siger: her behøver du ikke noget. Start i det små, se hvad der virker, og tilpas det sammen. Måske får den rolige tyngdebamse Skildpadden en fast plads der.